Dyr og planter i Skive

Havørnen er den største ørn i Europa. Den kaldes også for den flyvende dør pga. af størrelsen og det faktum, at dens hale og hoved derfor nærmest ser fraværende ud, når den kommer flyvende hen over én. Specielt de voksne fugle kan se ud, som om de overhovedet ikke har nogen hale, da deres hale er hvid og næsten forsvinder op mod en lys himmel. Den har et stort kraftigt næb, der med alderen går fra en brun til en knaldende gul farve. Stående på jorden er den plump at se til, og dens bevægelser på jorden er noget gumpetunge. De unge fugle varierer meget i dragten, men bliver mere og mere ensfarvet brune med et lyst hoved og hvid hale. Fangerne er ligesom næbbet kraftigt gulfarvede.

Hannerne af gulspurv er nemme at kende på deres gule tegninger på bug, strube og hoved. Hunnerne er mere brunlige, især hovedet. Begge køn har rødbrun overgump. Arten er på størrelse med bogfinken og har en ret lang hale. Gulspurven har en karakteristisk sang: En-to-tre-fir'-fem-seks-syyyyyv, der har givet den øgenavnet syvsanger. Hannerne sidder altid frit fremme, f.eks. i toppen af en busk, når de synger. Der findes mange sangvarianter, og i Danmark alene er der påvist syv forskellige dialekter.

Spættede sæler er op til 1.8 m lange og kan veje op til 130 kg. Hannerne er en smule større end hunnerne, men det er ikke muligt at kønsbestemme et dyr på afstand med mindre der er tale om en hun med unge eller en meget stor han. Pelsen er som hos alle andre ægte sæler kort og har ingen betydning for evnen til at holde på varmen, hvilket et centimetertykt spæklag sørger for. Pelsen er lys grå eller brun, med store geografiske forskelle i farve og mønster, der som oftest består af mange uregelmæssige sorte eller mørke pletter.

Silkehalen er en spurvefugl på størrelse med en stær, der yngler i skove. Mange fugle forlader deres yngleområde om vinteren for at trække længere sydpå. Nogle år optræder de her invasionsagtigt i deres søgen efter bær, der udgør hovedparten af deres føde.

Silkehaler ses ret almindeligt i Danmark i vinterhalvåret, hvor de tit opdages på deres smukt klingende kald, der lyder som en lille klokke. De er meget lidt sky og forekommer ofte i byområder, hvor de især ses fouragere efter rønnebær.

Grævling (Meles meles) er et kraftigt bygget rovdyr af mårfamilien. Grævlingen var Danmarks største landrovdyr, til ulven gjorde sit indtog i 2012. Grævlingen lever i Danmark undtagen på Bornholm og enkelte mindre øer. Den er mest talrig i Østjylland. Der anslås at leve 30.000-40.000 grævlinger i Danmark (1995). Grævlingen er let at kende med sin karakteristiske hvide stribe over hovedet og kraftige bygning. 

Blåmuslingen lever hovedsageligt af planteplankton, som den filtrerer fra vandet ved at pumpe igennem dens ånderør (sifoner)^[1]. En blåmusling på 6 cm kan filtrere ca. 100 liter vand om dagen. ^[2]. En blåmusling kan lægge 5-12 mio. æg.

Blåmuslinger samler sig i banker, hvor der kan være op til 12.000 individer per m². Her lever de i klynger på havbunden eller sidder på pæle, sten og høfder. De fleste lever, hvor vandet er iltrigt fx omkring tidevandszonen. Det er nødvendigt for blåmuslingen at hæfte sig fast til et underlag, så den ikke bliver ødelagt i brændingen. En blåmusling har hæftetråde, også kaldet byssustråde, der dannes i en kirtel, der sidder i den bagerste del af muslingens fod.