Naturområder i Skive

Fur

Inden for sit beskedne areal på kun 22 km2 rummer Fur en rigdom af forskelligartede og særprægede landskaber. Nordfur domineres af en øst-vestgående bakkeryg med stejle skrænter ned mod Limfjorden.

Der er langt mellem gårdene. Fra gravhøjene på toppen af bakkeryggen er der udsigt over hele øen. Mod syd breder det flade frugtbare agerland sig. Landsbyerne med oprindelse i Vikingetiden har udviklet sig til en næsten sammenhængende langstrakt bebyggelse langs de vigtigste veje. Spredte udflyttergårde fra 1800-tallet præger vestøen.

Fur er kendt for sit moler, som udelukkende er knyttet til det naturskønne bakkeland. Moleret blev afsat på bunden af et hav, der for 55 millioner år siden dækkede det meste af Danmark. Moleret er kendt for sit indhold af velbevarede fossile fisk, insekter, krybdyr og planter. Moleret indeholder ca. 200 vulkanske askelag, som er blevet dannet under gentagne vulkanudbrud i forbindelse med åbningen af Nordatlanten mellem Norge og Grønland.

I 1919 begynder den første brydning af moleret, som blev eksporteret i rå tilstand. I dag forarbejdes hovedparten af moleret på øen, og molerindustrien har udviklet sig til en væsentlig faktor i Furs økonomi.

Hvis du finder særlige fossiler, så skal du sikre dig, at det ikke er omfattet af Danekrælovgivningen, inden du tager dem med dig.

Stubbegård sø

Området består af et istidslandskab dannet nær isens hovedopholdslinie under sidste istid. Flyndersø og Stubbergård Sø er således dannede i en tunneldal, der var opfyldt med dødis, og hedesletterne er dannet af smeltevandssand. Områdets nordlige del med den ca. 8 km lange hedesø, Flyndersø, og en række dødishuller med søer og højmosedannelser på begge sider af søen, er et af de steder i Danmark, hvor man bedst kan iagttage de geologiske istids fænomener. Nutidens landskab afslører således tilstedeværelsen af både et bundmorænelandskab med en tunneldal, og endnu et landskabslag, nemlig den smeltevandsslette med dødishuller, der overlejrede bundmorænen.

Tidligere blev den nordlige del af åen (nord for Hagebro Kro) kaldt Skive Å, mens den sydlige del hed Karup Å. Jeppe Aakjær, der havde sin barndom ved åen, kaldte hele åen for Karup Å. Navnet Karup Å herefter bruges i vid udstrækning om hele åen, omend der på nogle kort stadig står Skive Å på det sidste stykke.

Tidligere var ådalen vigtigt græsningsområde for kreaturer. Men i 1870'erne blev der anlagt et vidtstrakt net af kanaler til vanding af engene for at forbedre høslettet. Ved Karup Å er der en lille bestand af den sjældne odder, og åen er endvidere kendt for sin fine bestand af havørreder.

Skive Fjord er en cirka 15 km lang og 3 km bred sydlig fjordarm af Limfjorden med vanddybder på op til 5 meter. Den er mod nord forbundet med Limfjorden via Hvalpsund og Risgårde Bredning. I bunden af fjorden på den vestlige bred længst mod syd ligger byen Skive, i hvis sydlige ende Karup Å har sit udløb. Vest for fjorden ligger halvøen Salling, hvor Jeppe Aakjærs gård Jenle ligger tæt ved Astrup Vig. Ca. 6 km oppe ad østkysten ligger Bådsgård Vig hvis nordlige bred danner den sydlige ende af Halvøen Lundø, hvis nordende er med til at danne indsejlingen til Lovns Avlning mod øst.